Johann Joachim Winckelmann Vestlig kunsthistorie Det 18. Århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. december 1717 Stendal, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Død | 8. juni 1768 (50 år) Trieste, Italien |
Dødsårsag | Knivstik |
Gravsted | Trieste Cathedral[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena (1741-1742), Köllnisches Gymnasium (fra 1736), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (1738-1740) |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker, bibliotekar, historiker, forfatter, arkæolog, privatlærer |
Fagområde | Kunsthistorie, arkæologi |
Kendte værker | Tanker om efterligning af de græske værker i maleri og billedhuggerkunst, Geschichte der Kunst des Alterthums |
Skole/tradition | hellenisme, klassicismen |
Påvirket af | Oldtidens Grækenland, Romerriget |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.[2] Han var pioner inden for klassicismen og var den første, der formulerede forskellen mellem græsk, hellenistisk og romersk kunst. Det var indflydelsen fra Winckelmann der var startskuddet til den klassicistiske bevægelse i slutningen af 1700-tallet. Virkningen af hans skrifter havde været med til at forme den nye arkæologiske videnskab og kunsthistorie. De var desuden en markant inspiration for den vesteuropæiske malerkunst, billedkunst, litteratur og endda filosofi.
"Den moderne arkæologis profet og oprindelige idol,"[3] Winckelmann var en af grundlæggerne af den videnskabelige arkæologi og var den første der anvendte stilkategorier på et større systematisk grundlag i kunsthistorien. Mange anser ham for at være faderen til kunsthistorien[4] Winckelmanns Geschichte der Kunst des Alterthums (Antikkens Kunsthistorie) (1764) var en af de første bøger skrevet på tysk der blev en klassiker i europæisk litteratur. Hans senere indflydelse på Lessing, Herder, Goethe, Hölderlin, Heine, Nietzsche, George, og Spengler, er kærligt blevet omtalt som "Grækenlands tyranni over Tyskland."[5]