Johann Gottlieb Naumann | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 17. april 1741 ![]() Blasewitz, Sachsen, Tyskland ![]() |
Død | 23. oktober 1801 (60 år) ![]() Dresden, Sachsen, Tyskland ![]() |
Gravsted | Dresden ![]() |
Ægtefælle | Catharina Magdalena Grodtschilling ![]() |
Børn | Moritz Naumann, Constantin Naumann, Carl Friedrich Naumann ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kreuzschule ![]() |
Elev af | Giuseppe Tartini, Giovanni Battista Martini, Gottfried August Homilius ![]() |
Beskæftigelse | Dirigent, komponist ![]() |
Kendte værker | Gustaf Wasa ![]() |
Genre | Opera, klassisk musik, symfoni ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johann Gottlieb Naumann (født 17. april 1741 i Blasewitz ved Dresden, død 23. oktober 1801 i Dresden) var en tysk komponist, dirigent og kapelmester der under et kort ophold i København 1785/86 komponerede en opera Orfeus og Eurydike, "Danmarks første storopera".[1]
Naumann var elev af Dresdner Kreuzschule og studerede musik nærmest som autodidakt navnlig på flerårige rejser i Italien. 1764 blev han sachsisk "Hofkirke-komponist". Under senere ophold i Italien skrev Naumann italienske operaer for scenerne i Palermo, Venedig og Padua og derimellem også for operaen i Dresden, hvor han 1776 blev kapelmester.
1777 var Naumann i Stockholm for at omordne kapellet der, og under et nyt ophold i Stockholm (1782) fremførte han en af sine kendteste operaer Gora og derefter operaen Gustav Vasa.
1786 opførtes i København Orfeus og Eurydike, som Naumann havde skrevet på opfordring herfra, hvor han var indkaldt for at reformere kapellet, og som han selv indstuderede. I København gjorde man sig megen umage for at vinde ham for Danmark, men alt hvad man opnåede var, at han ligesom for Stockholms vedkommende påtog sig at omordne kapellet, i hvilket øjemed han opholdt sig her fra juni 1785 til april 1786 og komponerede operaen, hvortil Charlotte Biehl[1] havde forfattet teksten med benyttelse af et tysk operadigt af hofråd von Lindemann(?), som Naumann tidligere havde haft til hensigt at komponere. Orpheus og Eurydice opførtes første gang under komponistens ledelse 31. januar 1786 og vandt meget bifald. Et klaverudtog af denne opera med dansk og tysk tekst blev 1787 udgivet i Kiel af professor Carl Friedrich Cramer. Musikken til Cora, opført i København 1788, udkom her i et af Kunzen udarbejdet forkortet klaverudtog.
I alt har Naumann skrevet 23 operaer (i melodiøs italiensk stil uden synderlig dramatisk kraft eller lidenskab) og endvidere en del kirkemusik, deriblandt Klopstocks Vater unser, symfonier, sonater og sange.