Johanne af Navarra | |
---|---|
Dronning af England | |
Kroning | 26. februar 1403 Westminster Abbey |
Periode | 7. februar 1403 – 20. marts 1413 |
Forgænger | Isabella af Valois |
Efterfølger | Katarina af Valois |
Hertuginde af Bretagne
| |
Ægtefælle | Johan 4., hertug af Bretagne (g. 1386; d. 1399) Henrik 4. af England (g. 1403; d. 1413) |
Børn | Johan 4.: |
Far | Karl 2. af Navarra |
Mor | Johanne af Frankrig |
Født | ca. 1368 Pamplona, Kongeriget Navarra |
Død | 10. januar 1437 (ca. 68-69) Havering-atte-Bower, London, England |
Hvilested | Canterbury Cathedral, Kent |
Religion | Romersk-katolsk |
Johanne af Navarre (ca. 1368 – 10. juni 1437) var hertuginde af Bretagne gennem sit første ægteskab med Hertug Johan 4. og senere dronning af England gennem sit andet ægteskab med Kong Henrik 4. Hun tjente som Bretagnes regent fra 1399 indtil 1403 for sin mindreårige søn. Hun tjente også som Englands regent under hendes stedsøn Henrik 5.'s fravær i 1415.[1] Fire år senere fængslede han hende og konfiskerede hendes penge og jord. Johanne blev frigivet i 1422, kort før Henrik 5.'s død.
Johanne var en datter af kong Karl 2. af Navarra og Johanne af Frankrig.[2]