Johannes Diderik van der Waals | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. november 1837 Leiden, Holland |
Død | 8. marts 1923 (85 år) Amsterdam, Holland |
Gravsted | De Nieuwe Ooster, Amsterdam |
Nationalitet | Nederlandsk |
Ægtefælle | Anna Magdalena Smit (1847-1881) |
Børn | Johannes Diderik van der Waals jr., Jacqueline E. van der Waals |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden |
Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1913), Det Preussiske Videnskabsakademi, American Philosophical Society |
Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, kemiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | Amsterdam Universitet (1877-1908) |
Kendte værker | Van der Waals-radius, Van der Waals-ligning |
Påvirket af | Rudolf Clausius |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i fysik (1910) |
Nobelpris | Fysik 1910 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Diderik van der Waals (født 23. november 1837 i Leiden, død 8. marts 1923 i Amsterdam[1]) var en hollandsk videnskabsmand, der er kendt for sit arbejde på tilstandsligningen for gasser og væsker, for hvilken han modtog Nobelprisen i fysik i 1910.[2] Van der Waals var den første, der indså nødvendigheden af at tage molekylernes volumen og intermolekylære kræfter (nu kaldet "van der Waals-kræfter") i betragtning i oprettelsen af en forbindelse mellem tryk, volumen og temperatur af gasser og væsker, hvilket førte til hans forbedrede gasmodel.[3][4]