Johannes Pedersen | |
---|---|
Født | 7. november 1883 ![]() Illebølle, Danmark ![]() |
Død | 22. december 1977 (94 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Sorø Akademi (fra 1902) ![]() |
Medlem af | Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund (fra 1935), Vetenskapssocieteten i Lund (fra 1927), Royal Asiatic Society (fra 1961), Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1932), Videnskabernes Selskab (fra 1924) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Teolog, sprogforsker ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Københavns Universitets guldmedalje (1906), Storkors af Dannebrogordenen (1955), æresdoktor ved University of Manchester (1947), Dannebrogordenens Hæderstegn (1937), æresdoktor ved University of Glasgow (1951) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johannes Peder Ejler Pedersen (7. november 1883 i Illebølle, Lindelse Sogn, Langeland – 22. december 1977 i København) var en dansk dr.phil. & dr.theol., professor i semitisk filologi, forfatter og præsident for Videnskabernes Selskab. Han studerede på al-Azhar i vinteren 1920-1921 og udgav ved hjemkomsten i 1922 en lille bog om sine iagttagelser, som blev en klassiker blandt danske islam-studier. Hans videnskabelige produktion var omfattende og placerede ham blandt verdens førende islam-forskere.
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.