John Bercow | |
---|---|
Personlig information | |
Født | John Simon Bercow 19. januar 1963 (62 år) Edgware, Storbritannien |
Nationalitet | Engelsk |
Politisk parti | Konservative Parti, Labour Party |
Ægtefælle | Sally Bercow (g. 2002) |
Børn | 3 |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Essex (til 1985) |
Beskæftigelse | Politolog, politiker |
Arbejdsgiver | Royal Holloway, University of London |
Arbejdssted | London |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | James Joyce-prisen |
Eksterne henvisninger | |
John Bercows hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Simon Bercow (født 19. januar 1963 i Edgware) er en britisk politiker, der har været speaker for Underhuset fra 22. juni 2009 til 31. oktober 2019.[1] Før det var han medlem af det Konservative Parti fra 1980 frem til 2009, hvor han meldte sig ud af partiet, som det er kutyme når man vælges som speaker[2]. Bercow erstattede Michael Martin fra Labour som speaker.[3] Martin blev som den første speaker siden 1695 tvunget til at gå af i utide pga. en skandale.[3] Da Bercow blev valgt som speaker fik han mere opbakning fra Labour end fra sit eget parti.[4] Han blev valgt i tredje afstemningsrunde med 322 stemmer mod 271 til sin partifælle George Young.[3] I de første runder havde ingen kandidat opnået 50% af stemmerne. Efter anden runde trak alle andre end Bercow og Young deres kandidatur.[3]
Bercow blev valgt til Underhuset for de konservative i Buckingham ved parlamentsvalget i 1997 og blev på et tidspunkt medlem af skyggekabinettet.[4] Under hans ledelse har mandlige medlemmer af parlamentet fået lov til at tale uden at bære slips og rådgiverne foran ham er blevet fritaget for at bære paryk.[4]
Han begyndte at spille tennis som otteårig og blev på et tidspunkt Middlesex-mester for U/12-spillere. Senere spillede han double med den senere premierminister David Cameron.[4] Mens han gik på Essex University blev han formand for den konservative studenterforening, men den blev lukket i 1986 af det konservative partis formand.[4]