Judas Priest | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Birmingham, England |
Genre | |
Aktive år | 1968 – Stadig aktive |
Pladeselskab | |
Medlemmer | |
Tidligere medlemmer | |
Påvirket af | AC/DC[3] Black Sabbath[4] Led Zeppelin[5] |
Har påvirket | Arch Enemy[6] Biomechanical[7] Children of Bodom[6] Gallhammer[8] Helloween[9] Iron Maiden[10] King Diamond[10][11] Metallica[10] Slayer[6][12] Stryper[13] |
Eksterne henvisninger | |
Officiel webside |
Judas Priest er et britisk heavy metal-band dannet i 1969[14] eller 1970[15][16] i Birmingham. Usikkerheden skyldes at guitarist K. K. Downing og bassist Ian Hill dannede bandet Freight i 1969, men først fandt deres forsanger og nye navn i 1970.[17]. Den bedst kendte besætning består af Downing, Hill, sanger Rob Halford og guitarist Glenn Tipton – som sammen med trommeslageren Scott Travis også er bandets nuværende opstilling.
Judas Priest er af mange efterfølgende heavy metal-musikere og bands blevet nævnt som en central inspirationskilde.[15][18] De tilførte genren flere nye elementer, såsom guitardueller og lædertøj, samt at de fjernede størstedelen af de blues-elementer som heavy metal havde haft med fra dagene med rockmusik. MTV har vurderet bandet til at være det næststørste heavy metal-band nogensinde efter Black Sabbath.[6]
Efter et totalt overset debutalbum og to nogenlunde succesrige efterfølgende album brød bandet for alvor igennem i 1978 med albummet Stained Class. I de efterfølgende år frem til midten af 1980'erne var gruppen et af de mest kendte og succesrige heavy metal-bands overhovedet.[15][19][20] Fra Turbo fra 1986 og frem til 1990 havde bandet en periode med meget mainstream-appellerende, næsten glam-lydende album, som var bandets første, der blev negativt modtaget af et enigt anmelderkorps. Painkiller fra 1990 signalerede et comeback for bandet, men forsanger Halford forlod dog bandet snart efter. Efter et par år med en ny forsanger, noget der blandt andet førte til fire nye album, to studiealbum og to livealbum, vendte Halford tilbage til bandet i 2003.
Bandet har solgt over 35 millioner album på verdensplan.[21][22]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet nolife
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet info-rob
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet metallum-more