Junior Eurovision Song Contest er det europæiske Melodi Grand Prix for børn og unge. Konkurrencen er udsprunget af det danske MGP.
Konkurrencen blev afholdt første gang den 15. november 2003 i Forum i København, efter forsøget med et Nordisk MGP i 2002. Det var DR, som der fik idéen om en Eurovision Song Contest for børn, og det første arrangement blev derfor afholdt i Danmark. Den blev anerkendt af European Broadcasting Union (EBU) i 2003. I 2004 var det meningen, at ITV (Storbritannien) skulle være vært for den internationale finale, men et par måneder før aflyste de det, og NRK meldte sig frivilligt som arrangør.
I 2004 var NRK vært og arrangør for JESC i Lillehammer og året efter RTBF i Hasselt, Belgien. Herefter trak Norge og Danmark sig ud af konkurrencen men Sverige deltog stadigvæk, mens de også deltog i MGP Nordic.