Back Juta Saská (1223) Czech Γιούττα της Σαξονίας Greek Jutta of Saxony English Juta de Sajonia Spanish Jutte de Saxe French Jutta af Saxlandi Icelandic Jutta di Sassonia Italian ユッタ・フォン・ザクセン Japanese იუტა საქსონიელი Georgian Jutta van Saksen Dutch
| Jutta af Sachsen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1223  |
| Gravsted | Tyskland |
| Far | Albrecht 1. af Sachsen |
| Mor | Agnes af Babenberg |
| Søskende | Jutta af Sachsen, Johan 1. af Sachsen-Lauenburg, Albrecht II. af Sachsen-Wittenberg |
| Ægtefæller | Burchard VII von Querfurt, Erik Plovpenning (fra 1239) |
| Børn | Sophie, Sofia Eriksdatter af Danmark, Ingeborg af Danmark, Jutta af Danmark, Agnes af Danmark, Christoffer Eriksen, Knud Eriksen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Gemalinde |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jutta af Sachsen (født omkring 1223, død 1267) var en dansk dronning, gift med Erik Plovpenning i 1239. Hun var datter af hertiug Albrecht 1. af Sachsen og Agnes af Østrig.
Jutta giftede sig den 9. oktober (alternativt 17. november) 1239 med daværende danske medkonge og tronarving Erik Valdemarssøn. Da Juttas svigefar kong Valdemar Sejr var enkemand, siden hans anden dronnings død i 1221 så blev Jutta enedronning i Danmark ved sit giftermål. Hendes mand Erik Plovpenning blev først selv enekonge af Danmark ved Valdemar Sejrs død to år senere i 1241.
Jutta er kendt for sin konflikt med munkene i Øm kloster, fra hvem hun konfiskerede deres korn for sine egne ejendomme. Hun underskrev også ægtefællens ønske om at blive begravet klædt som en munk.
Efter sin ægtefælles død blev Jutta gift igen med grev Burchard 7. af Querfurt-Rosenburg (i Magdeburg).[1]
- ^ Gunnar Carlquist: Svensk uppslagsbok, Bd 14; Malmö 1933; side 761