K-pop | |
---|---|
Stilistisk oprindelse: | Dansemusik, elektronisk musik, synthpop, hiphop, rock, nutidig rhythm'n'blues |
Kulturel oprindelse: | I begyndelsen af 1990'erne i Sydkorea |
Typiske instrumenter: | Vokal, rap, trommemaskine, trommesæt, basguitar, keyboard, klaver, sampler, sequencer, synthesizer, vocoder, Auto-Tune, lejlighedsvis brug af diverse andre instrumenter såsom messingblæsere og strengeinstrumenter |
Mainstream popularitet: | I hele Østasien |
Andre emner | |
J-pop | |
K-pop (/keɪ pɔp/, et akronym for "Korean pop"[1], koreansk: 가요 kajo[2]) er en musikgenre der opstod i Sydkorea[3] og som inddrager elementer fra dansemusik, elektropop, hiphop og nutidig rhythm'n'blues.
Ifølge en journalist fra den amerikanske musikmagasin Rolling Stone, K-pop er "en blanding af trendy vestlig musik og høj-energi japansk pop" (J-pop), "der jager lytternes hoveder med iørefaldende gentagne frase, undertiden på engelsk". K-pop "omfatter en fusion af stilarter med både sang og rap. Der lægges særlig vægt på forestillinger og stærke visuelle effekter."[1]
K-pop er ikke kun musik, K-pop er blevet en subkultur, der er populær blandt unge mennesker over hele verden. Takket være internettet og tilgængeligheden af digitalt indhold, har K-pop fået en meget bred målgruppe over hele verden.[4]