KL | |
---|---|
![]() Weidekampsgade 10 | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Forening ![]() |
Branche | Brancheorganisationer, industri- og fagforeninger ![]() |
Grundlagt | 1. april 1964 ![]() |
Hovedsæde | Weidekampsgade, Danmark ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside ![]() | |
CVR-nummer | 62547413 ![]() |
OpenCorporates | dk/62547413 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
KL (fork. for Kommunernes Landsforening, der frem til 2001 var navnet) er en dansk privat interesseorganisation, der organiserer landets 98 kommuner. Organisationen har til formål at varetage kommunernes fælles interesser. KL beskæftiger ca. 400 ansatte og har et årligt budget på ca. 400 mio. kr. (2012).[1]
KL spiller en nøglerolle som kommunernes repræsentant ved de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomiske rammer for det kommende budgetår. KL fungerer desuden som arbejdsgiverorganisation og forhandlingspart over for de kommunalt ansattes fagforbund.
Den nuværende formand for KL er Martin Damm (Venstre), borgmester i Kalundborg.[2] KL's bestyrelse, der består af 17 borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, udpeges hvert fjerde år efter kommunalvalget, og pladserne bliver tildelt på baggrund af partiernes og lokallisternes samlede stemmetal ved kommunalvalget[3]. Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en fire mand stor direktion, som administrerende direktør Kristian Wendelboe siden 2011 har stået i spidsen for.
Ud over organisationens rådgivning af kommunerne, konsulentvirksomhed m.v., udgiver KL nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der er et af de største medier om og til den kommunale verden. Derudover udgives nyhedsbrevet Momentum. KL har et kontor i Bruxelles, som søger at øve indflydelse på politikken i Europa-Parlamentet.
KL har siden 2002 haft til huse på Ny Tøjhusgrunden på Islands Brygge i København. Domicilet er cirka 20.000 kvm. stort og er ligesom 'tvillingen' ved siden af, HK/Danmarks hovedsæde, tegnet af Arkitema.