Kaj Munk | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Kaj Harald Leininger Petersen 13. januar 1898 Maribo, Danmark |
Død | 4. januar 1944 (45 år) Silkeborg, Danmark |
Gravsted | Vedersø |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Teolog, dramatiker, manuskriptforfatter, præst, digter |
Eksterne henvisninger | |
Kaj Munks hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kaj Harald Leininger Munk (1898-1944) var en dansk præst, skuespilforfatter og modstandsmand. Han var præst i Vedersø i Vestjylland i årene 1924-1944. I samme periode skrev han kendte skuespil som Ordet (1925, opført 1932), Kærlighed (skrevet 1926, opført 1935), Han sidder ved smeltediglen (1938), Egelykke (skrevet 1939, opført 1940), Niels Ebbesen (1942) og Før Cannae (1943).
Kaj Munk var en vigtig skikkelse i modstanden mod den tyske besættelsesmagt under besættelsen 1940-1945. I prædikener, skuespil og foredrag opfordrede han det danske folk til modstand og handling. Den 4. januar 1944 blev han likvideret af Gestapo.