Kakashi Hatake

Kakashi Hatake
Figur fra Naruto
Alder26-27 år (Del I) 29-31 år (Del II)
KønMand
BlodtypeO
Højde181 cm
Vægt67,5 kg
Ninja Information
Reg. ID009720
HjembyKonoha
Ninja-rangJonin
Udviklings Data
Blev Genin5 år
Blev Chunin6 år
Blev Jonin15 år
Gennemførte Missioner
D-rang197
C-rang189
B-rang414
A-rang277
S-rang39
Cosplay af Kakashi Hatake

Kakashi Hatake (はたけ カカシ Hatake Kakashi, alternativt 畑 案山子), direkte oversat ‘Fugleskræmsel’} er en figur i den japanske manga- og anime-serien Naruto hvor han optræder som leder og sensei (lærer) for ”Team 7” bestående af Naruto Uzumaki, Sakura Haruno og Sasuke Uchiha. Kakashi introduceres først i episode 3 i første sæson efter dannelsen af de nyudklækkede Genin-hold fra Ninja Akademiet, men møder først ”Team 7” i episode 4, hvor han grundet sin til tider distraherede og uopmærksomme person falder i en af Narutos fælder, her inkluderende en beskidt tavle-svamp over døren. Kakashi er med sin lidt tilbagelænede og dovne attitude blevet en af seriens mest afholdte figurer og som handlingen skrider frem, kan man da heller ikke undgå at få sympati med ham, ligesom med størstedelen af seriens figurer. Som følge af, at Kakashi konstant sidder med hovedet begravet i en bog (navnlig bogen Icha Icha (イチャイチャ Icha Icha), hvilket er en række semi-erotiske kærlighedsnoveller forfattet af en af De Legendariske Tre Sannin, Jiraiya, ved hvem Naruto senere kommer i 3-årig lære hos) virker han ofte komisk åndsfraværende, men når en alvorlig situation opstår ser man en helt anden side af ham, hvor han ændres til en seriøs karakter der aldrig ville lade sine venner i stikken.

Kakashi er ikke alene velrenommeret i Løv-landsbyen (Konoha), men også rundt omkring hvor hans missioner har bragt ham hen i tidernes løb. Men selvom Kakashi er kendt af mange, har han kun få rigtige venskaber og det tætteste, han kan siges at have, er med rivalen og ninja-kollegaen Maito Gai, hvor deres møder oftest fremstilles på en lidt komisk måde blandt andet pga. Gai’s ukuelige optimisme, excentriske væsen og ønske om en endelig sejr over Kakashi kombineret med Kakashis tilbagelænede og til tider lidt fraværende opførsel, som provokerer den udfarende Gai græsenløst. Kakashi har selv givet udtryk for, at alle han har elsket er døde og sørger oftest for at holde privatlivet for ham selv, hvilket gør, at Kakashi fortsat er omgivet af mystik, ligesom han gennem hele serien har holdt hele sit ansigt – undtagen øjnene – skjult, også selvom ”Team 7” gjorde et storstilet forsøg på at få afsløret hans ansigt (episode 101), har det stadig ikke været muligt. Dog antydes det i afsnittet, at Kakashi ser yderst godt ud.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne