Kalafina

Kalafina
Kalafina på Anime Expo 2011
Information
OprindelseJapan Japan
GenreJ-pop, pop
Aktive år2007 –
PladeselskabSony Music Entertainment
Associeret medFictionJunction
Yuki Kajiura
MedlemmerKeiko Kubota 窪田啓子
Hikaru Masai 政井光
Wakana Ōtaki 大滝若菜
Tidligere medlemmerMaya Toyoshima 豊島摩耶 (2008 – 2009)
Eksterne henvisninger
www.kalafina.jp

Kalafina (カラフィナ) er en japansk popgruppe oprettet af Yuki Kajiura (梶浦由記), oprindeligt med henblik på at indspille temasange til filmserien Kara no Kyoukai -the Garden of sinners- (空の境界; Boundary of Emptiness).[1] Gruppen er siden fortsat efter at have fuldført denne opgave. Kalafina har for tiden kontrakt med Sony Music Entertainment. Kalafinas musik er i vid udstrækning forbundet med anima-film.

Kalafinas musikalske kvaliteter ligger i udnyttelsen af kontrasten mellem vokaliststemmerne (Keiko er mezzosopran, Wakana og Hikaru er begge sopraner) til modspil og medspil (tidvis synger vokalisterne mod hinanden, tidvis finder de sammen i samme melodigang). Musikalsk er gruppen yderst vidtfavnende fra ballader til det yderst tempofyldte. Sangene udmærker sig alle ved at være enkle og iørefaldende i melodien, men yderst melodiske (således "intermezzo" (Mellemspil), "I have a dream" (Jeg har en drøm) og "Kimi ga Hikari ni Kaete Yuku" (Du omdanner det til lys); mere tempofyldt er fx "Kyrie" (Herre) og "Hoshi no Utai" (Stjernernes sang), dog uden at vekselsangen og de vokalske modspil forsvinder. Karakteristisk er, at sangfremførelsen altid veksler frem og tilbage mellem solisterne, og at musikerne altid understøtter solisterne, mens egentlige musikalske mellemspil kun sjældent forekommer.

Sceneeffekter ved live-optrædender forekommer stort set ikke. Det er altid de sanglige præstationer, der fremhæves. Når det går højst, indgår yderst beskedne lyseffekter, men de tager aldrig overhånd i forhold til sangen. Teksterne er overvejende på japansk men med et for japansk popmusik karakteristisk indslag af enkelte passager på engelsk.

  1. ^ "Kalafina Interview". Arkiveret fra originalen 20. januar 2012. Hentet 8. februar 2012.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne