Kalifat

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Et kalifat er en monarkisk regeringsform (oprindeligt valgfri, senere absolut) med oprindelse i det 7. århundredes Arabien, hvis politiske identitet er baseret på kravet om at efterfølge Muhammeds islamiske stat og identifikationen af en monark kaldet en kalif som dens arving og efterfølger. Kaliftitlen, der svarer til titler som konge, zar eller khan i andre dele af verden, gav anledning til talrige borgerkrige, sekteriske konflikter og parallelle regionale kalifater.

Indenfor Sunnisme bør han vælges af kalifatets indbyggere eller deres repræsentanter,^{[kilde mangler]} og ifølge Shiisme bør han vælges blandt imamer tilhørende Muhammeds efterkommere af Ahlul Bayt.

Kaliffen udøver sin magt gennem fire funktioner, som ofte holdes adskilt i den vestlige verden:

1. Åndelig leder af muslimerne, som retleder muslimer i alle nye forhold
2. Religiøs leder af muslimerne, som håndhæver af Sharia
3. Politisk leder af muslimerne, som står i kontakt med andre stater, og som leder regeringen
4. Militær leder af muslimerne, som beordrer og leder militære tiltag og først og fremmest dem, som drejer sig om konflikter mellem dar al-Islam og dar al-Harb.

Det islamiske kalifat system er et af de få kendte systemer, der forener disse fire magtområder. Muhammeds lære bygger på en teokratisk model: han var både leder af en religiøs bevægelse og politisk og militær hersker over det område, der efterlevede hans trossætninger. Kalifatet var ikke blot et samlingspunkt for de troende, men også et suverænitetsområde.

Kalifatet nævnes ikke i Koranen, hvorfor en del muslimer helt ser bort fra det.^{[kilde mangler]}