Karl 10. Gustavs polske krig

Karl 10. Gustavs polske krig
Del af Karl Gustav-krigene
Besættelsen af Den polsk-litauiske realunion af Sverige, Rusland, Brandenburg og Khmelnytskys kosakker
Dato 1655-1660 Sted Polen, Litauen, Hviderusland, Ukraine Resultat Status quo ante bellum
Parter
Polen–Litauen Zar-Rusland (1656–1658) Hétman Krim-khanatet  Østrig Østrig[1] (1657–1667) Brandenburg (1657–1667) Danmark–Norge De Forenede Nederlande	* Zar-Rusland (1654 – nov 1656; juli 1658 framåt) Brandenburg-Preussen (1656 – Nov 1657) Hétman Transsylvanien (fra december 1656) Moldova[2] Valakiet[2] Litauen (Radziwiłłs Kėdainiaiunion)
Ledere
Johan 2. Kasimir Stefan Czarniecki Stanisław Potocki Wincenty Gosiewski Mehmed 4. Giray	Karl 10. Gustav Frederick William (1656-1658) Bogdan Khmelnytskij Janusz Radziwiłł  † B. Radziwiłł   Georg 2. Rákóczi Alexis 1. Constantin Șerban Gheorghe Ștefan
Styrke
Polen-Litauen: 50.000 mand Österrike och Ungern: 17.000 mand Tatarer 2.000[3] Totalt: 69.000+	Sverige: 40 000 man Tsarryssland: 60 000 mand Brandenburg: 16  000 Kosacker: 40.000 Transsylvanien: 25.000 Moldova og Valakiet 10.000 Totalt: 191.000+
Tab
1.300 døde Karl X af Sverige såret 200 vogne	2.600 døde 150 sårede eller døde husarer

Karl 10. Gustavs polske krig (polsk Potop szwedzki, litauisk Švedų tvanas; "svenske syndafloden") var en krig fortrinsvis mellem Sverige og Polen-Litauen som varede fra 1655 – 1660 og sluttede uden nogen klar sejrherre. Sverige havde mange succeser i begyndelsen af krigen. Man indtog store dele af Polen-Litauen og mange polakker gik over til den svenske side. Efterhånden som krigen foregik øgedes modstanden mod svenskerne, samtidigt med både Rusland og Danmark erklærede krig mod Sverige og Karl 10. Gustav marcherede til Danmark. Også andre lande støttede Polen-Litauen. Ved krigens afslutning afstod Polen-Litauen fra alle krav mod den svenske krone og erkendte Sveriges besiddelse af Estland, Ösel og Livland, men Sverige fik ingen territorielle gevinster i Polen-Litauen.

1. ^ Ervin Liptai: Military history of Hungary, Zrínyi Military Publisher, 1985. ISBN 963-326-337-9
2. ^ ^{a b} Markó, László (2000). Lordships of the Hungarian State (engelsk). Magyar Könyvklub Publisher. ISBN 963-547-085-1.
3. ^ Podhorodecki, Leszek (1987). Chanat Krymski i jego stosunki z Polską w XV–XVIII wieku (polsk). s. 196. ISBN 83-05-11618-2.