Karl von Terzaghi

Karl von Terzaghi
Personlig information
Født	2. oktober 1883 Prag, Tjekkiet
Død	25. oktober 1963 (80 år) Winchester, Massachusetts, USA
Nationalitet	Østrigsk
Ægtefælle	Ruth Doggett Terzaghi
Børn	Margaret Terzaghi-Howe, Eric A. Terzaghi
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Karl-Franzens-Universität Graz, Technische Universität Graz
Medlem af	American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, opfinder, geolog
Fagområde	Civilingeniør
Arbejdsgiver	Harvard Universitet, Istanbul Tekniske Universitet, Massachusetts Institute of Technology, Wien Tekniske Universitet, Boğaziçi universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Frank P. Brown-medaljen (1946), æresdoktor fra det nationale autonome Universitet af Mexico (1951), Norman Medal, Æresdoktor ved det Tekniske Universitet i Graz
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karl von Terzaghi (Karl Anton Terzaghi Edler von Pontenuovo, også kendt som Karl Terzaghi eller Charles Terzaghi)^[1] (født 2. oktober 1883, død 25. oktober 1963) var en østrigsk civilingeniør og ingeniørgeolog som i mellemkrigsårene under ansættelser i såvel Tyrkiet, Østrig og USA gjorde en række banebrydende opdagelser inden for jordmekanik og geoteknik, som gav ham tilnavnet ’geoteknikkens far’.^[2]

Kort efter 1. Verdenskrig klarlagde han ved Robert College i Istanbul mekanismerne bag jords konsolidering eller sammentrykning, og begyndte sideløbende hermed at afdække de fysiske forhold som styrer fordelingen af spændinger i jord, herunder indførelsen af begrebet effektiv spænding, som han i 1925 præsenterede i en banebrydende lærebog.^[3] Som professor ved Harvard universitetet i USA udviklede han omkring 1940 en bæreevneformel for jord, som i dag bruges verden over.

Han var gennem en lang årrække en meget benyttet geoteknisk konsulent ved en række store, betydende anlægsarbejder verden over, specielt amerikanske dæmnings- og industribyggerier, men fx også Volga-Don-kanalen i den daværende Sovjetunion og Aswan-dæmningen i Egypten. Han var flere steder med til at opbygge jordmekaniske og geotekniske laboratorier med nyudviklede forsøgstyper, som var stærkt medvirkende til at få indført en forbedret praksis inden for dimensionering af fundamenter.^[4]

Terzaghi var en meget benyttet underviser, som næsten til sin død arbejdede ihærdigt med at udbrede kendskabet til den nyerhvervede viden, og efter hans død er der stadig gjort betydelige opdagelser langs de forskningsmæssige retningslinjer, han udstak.

1. ^ Reint de Boer (2004): Von Leonardos Weinstock zu Hightechanwendung. Essener Unikate 23/2004, s. 10-21
2. ^ B. M. Das (2010): Principles of Geotechnical Engineering, Cengage Learning, 2010, 666 sider, (Webside ikke længere tilgængelig) ISBN 978-0-495-41132-1
3. ^ Terzaghi, Karl (1925):  Erdbaumechanik auf bodenphysikalischer Grundlage. F. Deuticke, Leipzig - Wien, 399 sider
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :3