Katakomberne i Paris

Kryptrummet, Lampe sépulcrate med kranier og knogler fra kirkegården Saint Nicolas des Champs i sirlige rækker efter romersk forbillede.

Katakomberne i Paris (fransk Catacombes de Paris; egl. les Carrières de Paris) er 300 kilometer underjordiske gange, skakter og rum i nedlagte kalkstensbrud i Paris, hvoraf en del benyttes som begravelsesplads.

En sammenhængende strækning på cirka 1,7 kilometer af katakomberne 20 meter under gadeplan ved Montparnasse i det 14. arrondissement er offentligt tilgængeligt som en turistattraktion. Ved indgangen står inskriptionen: "Arrete! C'est ici L'Empire de la Morte""Stop! Her er Dødens rige".

De underjordiske gange og rum var et kalkstensbrud fra den romerske periode, men blev taget i brug som begravelsesplads, da kirkegården Cimetière des Innocents i slutningen af 1700-tallet var blevet så fyldt, at den udgjorde en sundhedstrussel for indbyggerne, og man måtte flytte de mange lig, ben og knogler til et nyt og bedre sted.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne