Katherine Johnson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Creola Katherine Coleman 26. august 1918 White Sulphur Springs, West Virginia, USA |
Død | 24. februar 2020 (101 år) Newport News, Virginia, USA |
Gravsted | Hampton Memorial Gardens |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | West Virginia University (1939-1940), West Virginia State University (1933-1937) |
Elev af | William Claytor[1] |
Medlem af | Alpha Kappa Alpha |
Beskæftigelse | Flyingeniør, fysiker, matematiker, lærer, datalog |
Fagområde | Computationel matematik, luft- og rumfartsteknik, matematik, fysik, orbitalmekanikk[2] |
Arbejdsgiver | NASA (1958-1986), National Advisory Committee for Aeronautics (1953-1958) |
Påvirket af | William Claytor[1], Dorothy Vaughan, Angie Turner King |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Honorary degree from Spelman College (2017), 100 Women (2016), Presidential Medal of Freedom (2015), Kvindernes æresgalleri i USA (2022), Hubbard-medaljen (2020) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Katherine Johnson (født Creola Katherine Coleman 26. august 1918 i West Virginia, død 24. februar 2020) var en amerikansk matematiker og informatiker mest kendt for sine baneberegninger indenfor bemandet rumfart for Mercury, Apollo og Rumfærge-programmet. Hun arbejdede fra 1953 til 1958 i NACA, forgængeren til NASA og derefter i NASA, indtil hun i 1988 gik på pension. Der var hun kendt for at beherske komplekse manuelle beregninger, og var med til at åbne vejen for brugen af datamaskiner til at udføre opgaverne. NASA bemærkede hendes "historiske rolle som en af de første afroamerikanske kvinder som arbejdede som NASA-forsker".[3]
Årene derefter var hendes matematiske hjerne fortsat afgørende for NASA’s arbejde og resultater.
Hun er særlig kendt for, at hendes beregninger var med til at sende Alan B. Shepard ud i rummet, med sit Mercury-rumfartøj, i 1961. Han blev den første amerikaner i rummet.[4]
Johnson modtog en række udmærkelser for sit arbejde, blandt andet Præsidentens frihedsmedalje i 2015, og National Women’s Hall of Fame i 2022.