En keffiyeh er det traditionelle hals- og hovedtørklæde, som er blevet anvendt i det meste af Mellemøsten og dele af Tyrkiet gennem århundreder. Tørklædet har mange navne - stavemåden og translitterationen til europæiske sprog varierer en del, og tørklædet kaldes i arabiske lande undertiden også shemagh eller hattah. I Danmark og andre vestlige lande kaldes en keffiyeh ofte et palæstinensertørklæde eller partisantørklæde, fordi det ofte forbindes med palæstinensernes kamp for et frit Palæstina.[1][2]