Keroplastik er kunsten at modellere i voks. Med keroplastik menes plastik formet med voks eller med et materiale, hvor voks er hovedingrediens, uafhængig af om den er støbt, modelleret eller skåret.
Voks er et materiale, der har mange egenskaber, blandt disse er evnen til at illudere menneskelig hud, det har den samme halvtransparante stoflighed. Op gennem tiderne har voks da også været anvendt til efterligning af den menneskelige figur, fra 1300-1400 tallets votivstatuer,[1][2] over 1700-1800 tallets anatomiske voksmodeller[3][4] og Madame Tussauds voksfigurer,[5] til vores dages samtidskunst.[6]
^Schlosser, von J. (1911). Geschichte der Porträtbilderei in Wachs. In: Panzanelli, R. (ed.)(2008). Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure. Los Angeles, The Getty Research Institute. 175-246
^Panzanelli, R. (2008). Compelling Presence. Wax Effigies in Renaissance Florenze. In: Panzanelli, R. (ed.) Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure. Los Angeles. The Getty Research Institute. 13-39
^Landes, J.B. (2008). Wax Fibers, Wax Bodies, and Moving Figures. Artifice and Nature in Eighteenth-Century Anatomi. In: Panzanelli, R. (ed.) Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure. Los Angeles. The Getty Research Institute. 41- 65
^Massey, L. (2008). On waxes and Wombs. Eighteenth-Century Representations of the Gravid Uterus. In: Panzanelli, R. (ed.) Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure. Los Angeles. The Getty Research Institute. 83- 105
^Kornmeier, U. (2008). Almost Alive. The Spectacle of Verisimilitude in Madame Tussaud’s Waxwork. In: Panzanelli, R. (ed.) Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure. Los Angeles. The Getty Research Institute. 67- 81
^Sangild, T. (2011). Rædselskabinettet. anmeldelse af udstillingen “Wax - Sensation in Modern Sculpture”, Kunstforeningen Gl. Strand. i Politiken, 2011, 24. februar. 4