Ketere (russisk: Кеты, tr. Kety) er et folk i Sibirien, der taler ketisk. I det Russiske Kejserrige blev de kaldt for Ostjakker, hvilket var en fælles benævnelse på forskellige etniske grupper, der talte sprog tilhørende flere sprogfamilier. Senere blev de kendt som Jenisej-ostjakker, fordi de beboede det mellemste og sydlige område omkring floden Jenisej i Krasnojarsk kraj i Rusland. De moderne ketere beboede området øst for flodens mellemste del før, de blev politisk assimilerede af Rusland fra 1600-tallet og frem efter.[1]