Kimono (着物 bogstaveligt "noget man har på")[1] er nationaldragten i Japan. Oprindeligt betyder kimono alle typer tøj, men det er blevet betegnelsen for den lange traditionelle dragt båret af kvinder, mænd og børn.
Kimonoer er T-formede lige gulvlange kåber med brede kraver og lange ærmer. Oprindeligt bar ugifte kvinder en kimono kaldet ”furisode”,[2] (direkte oversat ”svingende ærmer”) med lange ærmer næsten til anklerne. De bæres nu kun til specielle begivenheder.
Kimonoen slås rundt om kroppen med venstre side over højre (undtagen når man klæder døde til begravelser) [3] og med et bredt bæltebånd en ”obi” bundet på ryggen. Kimonoer bæres ofte sammen med traditionelle sko ”geta”, en slags træ-plateausandaler med en rem mellem storetåen og de andre tæer eller ”zori”, en slags klip-klapper med en lignende rem og strømper, ”tabi” [2], hvor storetåen og de andre tæer er delt på samme måde.
I dag er det oftest kvinder, der bærer kimono ved særlige lejligheder. Nogle få ældre kvinder og endnu færre mænd går dagligt i kimono. Mænd har ofte kimono på til bryllupper, te-ceremonier og andre meget særlige eller formelle lejligheder.
De, der går har kimonoer som hobby, kan tage kurser i at have kimono på. Kurserne favner over udvælgelse af sæson- og lejlighedspassende mønstre og materialer, sammensætning af kimono-undertøjet og tilbehøret til kimonoen, lagdelingen af under- og overkimono med diskrete betydninger, udvælgelse og fastgøring af obi’en og andre emner. Der findes også klubber, der er optaget af kimonokultur, f.eks. Kimono de Ginza.
Der er mange typer kimonoer, som bryllupskimonoer, formelle kimonoer, kimonoer til familiearrangementer, sommerkimonoer og undertøjskimonoer. Nogle kimonotyper bliver kun brugt til enlige, andre kun til gifte.
En kimono består oftest af mange lag, og det er næsten umuligt at få en kimono på alene. Kimonoer fås normalt kun i én størrelse, og man tilpasser den så med bånd og folder.
Kimonoen bliver holdt sammen af flere bånd. De fleste sidder i folderne i kimonoen og kan ikke ses, men den yderste, obien, er et kunstværk i sig selv.