King's Cross Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Storbritannien | ||
Kommune | Camden | ||
Jernbane | Fen line, Great Northern Route, East Coast Main Line | ||
Nabostationer | Finsbury Park railway station | ||
Meter over havet | 22,0 m | ||
Åbningsdato | 14. oktober 1852 | ||
Takstzone | 1 | ||
Perronspor | 12 | ||
Arkitekt | Lewis Cubitt | ||
Koordinater | 51°31′51.24″N 0°7′23.88″V / 51.5309000°N 0.1233000°V | ||
Transport | |||
Operatører | East Coast, Grand Central, First Capital Connect, First Hull Trains | ||
Passagertal | |||
National Rail[1] | |||
2005-06 | 20,302 mio. | ||
2006-07 | 22,504 mio. | ||
2007-08 | 23,945 mio. | ||
2008-09 | 24,641 mio. | ||
2009-10 | 24,818 mio. | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
King's Cross Station, også kendt som London King's Cross, er en endestation i det centrale London, åbnet i 1852. Stationen er ved den nordlige grænse til det centrale London, ved krydset mellem Euston Road og York Way i Kings Cross-distriktet i bydelen Camden på grænsen til Islington.
King's Cross er den sydlige endestation på East Coast Main Line, en af Storbritanniens allervigtigste jernbaner. Nogle af dens vigtigste langdistance-destinationer er York, Leeds, Hull, Darlington, Durham, Newcastle, Edinburgh, Dundee og Aberdeen. Den er også udgangspunkt for tog til fjerne forstæder i Bedfordshire, Hertfordshire og Cambridgeshire, ligesom der er regionaltog til Peterborough, Cambridge og Kings Lynn.
Umiddelbart tilstødende mod vest er St Pancras Station, der er Londons endestation for de internationale Eurostar-tog, højhastighedstog til Kent via High Speed 1, og East Midlands Trains, så vel som en stor skiftestation for First Capital Connect-forbindelser. De to stationer bestyres fuldstændig separat, men fra passagerernes synspunkt kan de ses som et enkelt kompleks med skiftemuligheder. De deler King's Cross St. Pancras Station på London Underground-netværket, hvor seks Underground-baner mødes. Sammen udgør de to fjerntogsstationer og den tilhørende Underground-station en af Storbritanniens største transporthubs.