Med kirkesangsreformen tænkes almindeligvis på reformen af menighedssangen i kirken i sidste halvdel af 1800-tallet og ind i 1900-tallet med Thomas Laub som den ledende kraft fra omkring århundredskiftet. Målet var at frigøre sangen i kirken, dels fra "den stive eller døde halvtone-koral", dels fra den romanceprægede meloditone, der siden Berggreen havde fundet indpas i kirkesangen.