Klaus Hasselmann

Klaus Hasselmann
Født	25. oktober 1931 (93 år) Hamborg, Tyskland
Nationalitet	Tysk
Far	Erwin Hasselmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen, Universität Hamburg, Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften
Medlem af	Royal Meteorological Society, Deutsche Meteorologische Gesellschaft, European Climate Forum (fra 2001), European Geosciences Union, Kungliga Vetenskapsakademien med flere
Beskæftigelse	Klimaforsker, universitetsunderviser, fysiker, meteorolog, oceanograf
Fagområde	Klimaændring, simulering, klimamønster, antropogen, klimamodel
Arbejdsgiver	Deutsches Klimarechenzentrum, Universität Hamburg, Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften, Max-Planck-Institut für Meteorologie
Arbejdssted	Hamborg, Göttingen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (2022), James B. Macelwane Medal (1964), Vilhelm Bjerknes-Medaljen (2002), Nobelprisen i fysik (2021), Premios Fundación BBVA Fronteras del Conocimiento (2009) med flere
Eksterne henvisninger
Klaus Hasselmanns hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Klaus Ferdinand Hasselmann (født 25. oktober 1931^[1]) er en tysk oceanograf og klima-model-forsker. Han er Professor Emeritus på Universität Hamburg og tidligere leder af Max-Planck-Institut für Meteorologie. Han modtog nobelprisen i fysik i 2021 sammen med Giorgio Parisi og Syukuro Manabe for deres banebrydende bidrag til teorien for komplekse systemer, og særligt "for opdagelsen af samspillet mellem uorden og fluktuationer i fysiske systemer fra atomar til planetar skala."^[2]

Hasselmann opvoksede i Welwyn Garden City, England og vendte tilbage til Hamborg i 1949 for at gå på universitetet. Igennem sin karriere har han primært arbejdet på Universität Hamburg og Max-Planck-Institut für Meteorologie, som han grundlagde. Han tilbragte også 5 år i USA som professor på Scripps Institution of Oceanography og Woods Hole Oceanographic Institution, og 1 år som visiting professor på University of Cambridge.^[1]

Han er bedst kendt for at have udviklet Hasselmann modellen^[3][4] til klimaændring, hvor systemer med lang hukommelse (havet) der integrerer stokastisk kraft, hvorved et signal med hvid støj kan ændres til rød støj, der forklarer de allestedsnærværende røde støjsignaler der ses i klimaet.

1. ^ ^{a b} "Klaus Hasselmann". Arkiveret fra originalen 5. oktober 2021. Hentet 5. oktober 2021.
2. ^ "All Nobel Prizes in Physics". NobelPrize.org (amerikansk engelsk). Hentet 2021-10-05.
3. ^ Hasselmann, K. (1976). "Stochastic climate models Part I. Theory". Tellus. Informa UK Limited. 28 (6): 473-485. Bibcode:1976Tell...28..473H. doi:10.3402/tellusa.v28i6.11316. ISSN 0040-2826.
4. ^ Arnold, Ludwig (2001). "Hasselmann's program revisited: the analysis of stochasticity in deterministic climate models". Stochastic Climate Models. Basel: Birkhäuser Basel. s. 141-157. doi:10.1007/978-3-0348-8287-3_5. ISBN 978-3-0348-9504-0. Citeseer