Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.(november 2010) |
Et kommanditselskab (forkortet K/S) er en selskabsform, der til tider benævnes som et "hybridselskab", dvs. en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer.
Kommanditselskabet er kendetegnet ved at have to typer deltagere: Dels én eller flere komplementarer og dels en eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter personligt, og uden begrænsning for kommanditselskabets forpligtelser. Er der flere komplementarer, hæfter disse solidarisk for kommanditselskabets forpligtelser. Kommanditistens hæftelse er begrænset til dennes kapitalindskud i kommanditselskabet. Det er ikke et krav, at komplementaren har en ejerandel af kommanditselskabet, men i kommanditselskaber stiftet efter 1. juni 1996 er det et krav, at komplementaren i kommanditselskabets vedtægter er tillagt en række beføjelser af forvaltningsmæssig karakter.
Et kommanditselskab, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, benævnes et partnerselskab.