Kongerunde

En kongerunde (alternativt en dronningerunde når den danske monark er kvinde) er en proces i dansk politik forud for dannelsen af en regering, typisk efter et folketingsvalg. Efter opfordring fra partierne udpeger den regerende monark, for nuværende Frederik X, en kongelig undersøger med opdrag til at lede regeringsforhandlingerne. Den kongelige undersøger er ofte den formodede kommende statsminister, som har vundet et valg.

En kongerunde kan udløses af regeringens afgang, når en ny regering ikke umiddelbart er parat til at tage over. Det kan ske når en regering træder tilbage efter at have tabt et valg, efter at være kommet i mindretal eller efter et mistillidsvotum til statsministeren. Kongen modtager forslag til forhandlingsleder fra partierne i Folketinget, og han udpeger derefter den person der har flest mandater bag sig. Det er i reglen den blok i Folketinget der har fået flertal efter et valg. Partier som ikke har tillid til nogen af blokkenes ledere, eller som vil være uafhængige, vælger ofte at pege på deres egen partileder som forhandlingsleder, hvilket er en måde at markere sig på, ikke nødvendigvis en tro på at personen har chance for at blive udpeget.

Det er i dag almindeligt at partierne i forud for valget tilkendegiver hvem de vil støtte som statsminister. I de seneste år er det blevet almindeligt at partierne indgiver deres bud på en forhandlingsleder skriftligt til kongen. Nogle partier skriver udførlige politiske krav i deres brev. Det har ikke nogen praktisk betydning, da kongen blot udpeger den der har flest mandater.