Korea Open 2024 | |
---|---|
Arrangement | |
Turnering nr. | 20 |
Dato(er) | 16. - 22. september 2024 |
Spillested | Olympic Park Tennis Center |
Værtsby | Seoul, Sydkorea |
Underlag | Hardcourt |
Kategori | WTA 500 |
Præmiesum | $ 922.573 |
Vindere | |
Damesingle | ![]() |
Damedouble | ![]() Ljudmila Samsonova (1. titel) |
Korea Open 2024 var en tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på hardcourtbaner i Olympic Park Tennis Center i Seoul, Sydkorea i perioden 16. - 22. september 2024. Det var den 20. udgave af Korea Open siden den første turnering i 2004. Turneringen var en del ef WTA Tour 2024 i kategorien WTA 500, og siden året før var den blevet opgraderet fra WTA 250-status.
Singletitlen blev vundet af Beatriz Haddad Maia, som i finalen besejrede Darja Kasatkina med 1-6, 6-4, 6-1 efter undervejs at have været bagud med 1-6, 1-3. Dermed vandt Haddad Maia den fjerde WTA-singletitel i sin karriere, og triumfen var endvidere hendes første turneringssejr i single i 2024 og hendes første singltitel i karrieren på WTA 500-niveau.[1]
I doublefinalen var der klasseforskel, idet Nicole Melichar-Martinez og Ljudmila Samsonova besejrede Miyu Kato og Zhang Shuai med 6-1, 6-0,[1] hvorved de vandt deres første titel som makkere. Melichar-Martinez vandet dermed karrierens 15. doubletitel på WTA Tour, heraf den niende på WTA 500-niveau. Sejren var Samsonovas anden WTA-titel i damedouble men den første i kategorien WTA 500.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]