- "Prins Christian" omdirigeres hertil. For andre personer med dette navn, se Prins Christian (flertydig).
Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat R.E. (døbt Christian Valdemar Henri John; født 15. oktober 2005), er tronfølger til det danske kongehus. Han er den ældste søn af Kong Frederik 10. og Dronning Mary af Danmark og det tredje barnebarn af Margrethe 2. og prins Henrik. Han blev nummer ét i den danske tronfølge og kronprins[1] som følge af sin farmors abdikation og sin fars indtrædelse som konge den 14. januar 2024.[2]
Kronprins Christian blev udpeget som rigsforstander den 14. november 2023 under Dronning Margrethe 2.[3] og kan, i kraft af sin indtrædelse som kronprins den 14. januar 2024, indtræde som regent ved fravær af sin far, Kong Frederik.[4]
- ^ Ændringer i den kongelige families titler https://www.kongehuset.dk/nyheder/ændringer-i-den-kongelige-families-titler Hentet 02-01-2024
- ^ Pressemeddelelse fra statsministeriet "Hendes Majestæt Dronningen abdicerer" (31-12-2023) https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ Hentet 01-01-2024
- ^ Snart kan prins Christian træde i dronningens sted (14. november 2023), Josephine Adsbøl le sage de Fontenay TV 2 Danmarkhttps://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-13-snart-kan-prins-christian-traede-i-dronningens-sted Hentet 02-01-2024
- ^ Ida Meesenburg (30. januar 2024), Kronprins Christian bliver for første gang regent