Kulturarvsstyrelsen var tidligere en styrelse under Kulturministeriet. Den blev oprettet 1. januar 2002 og havde ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter: fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer. Fra 1. januar 2012 blev Kulturarvsstyrelsen lagt sammen med de to andre styrelser under Kulturministeriet, Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen, til Kulturstyrelsen.