Kvalifikation til EM i fodbold 2004

Kvalifikationen til EM i fodbold 2004 fandt sted mellem september 2002 og november 2003 og havde deltagelse af 50 hold. Der skulle findes 16 hold til slutrunden. Værtslandet Portugal var direkte kvalificeret, og de resterende 15 hold blev fundet igennem en kvalifikationsturnering afholdt i 2002-2003. Der var ti kvalifikationsgrupper, hver med fem deltagende lande, hvor alle mødte hinanden to gange – en gang på hjemmebane og en gang på udebane. Vinderne af grupperne kvalificerede sig direkte til slutrunden, mens nummer to i hver gruppe spillede yderligere to kvalifikationskampe mod en toer fra en anden gruppe.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne