LAN-party

Billede fra verdens største LAN party, DreamHack.

Et LAN-party (også kaldet Net-party eller bare LAN) er oftest en midlertidig begivenhed, hvor deltagerne medbringer deres egne computere, som kobles sammen i et netværk, hovedsagligt for at spille konkurrencer i multiplayerspil.[1] Et LAN-party kan findes i mange størrelser, med varierende indhold, bl.a. i forhold til, hvilke spil der afvikles konkurrencer i. LAN-parties starter ofte om aftenen og forløber som regel over 3-4 dage i forbindelse med weekend og/eller helligdage. Det sker ofte ved et LAN-party, at nogle konkurrencer forløber det meste af natten.

  1. ^ Kalke, Rushmie (22. oktober 2006). "CPUs get revved up in Hudson". Worcester Telegram & Gazette. Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 2006-10-25.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne