Lancia Thema

Denne artikel omhandler den oprindelige Lancia Thema fra 1980'erne. For modellen fra 2011, se Lancia Thema (2011).
Lancia Thema
Lancia Thema 6V modelår 1990
Produktion
ProducentLancia
KoncernFiat
ModelThema
Produktionsår19841994
ProduktionsstedTorino, Italien
DesignerPininfarina
Karrosseri og platform
TypeØvre mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeAlfa Romeo 164
Fiat Croma
Saab 9000
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−3,0 liter (83−158 kW)
Diesel:
2,4−2,5 liter (74−85 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2660 mm [1]
Længde4590 mm [1]
Bredde1752−1755 mm [1]
Højde1433−1440 mm [1]
Kronologi
ForgængerLancia Beta
Lancia Gamma
EfterfølgerLancia Kappa

Lancia Thema var en bilmodel i den øvre mellemklasse, produceret af den italienske bilproducent Lancia i årene 1984-1994. Modellen var en del af et samarbejde mellem Lancia, Fiat, Alfa Romeo og Saab. De øvrige modeller i samarbejdet var Fiat Croma, Alfa Romeo 164 og Saab 9000.

Der fandtes to udførelser, en 4-dørs sedan og en 5-dørs stationcar.

Da modellen blev introduceret i 1984 kunne der vælges mellem tre forskellige motorer, to benzinmotorer på 2,0 og 2,8 liter med hhv. 4 og 6 cylindre og 120 og 150 hk. Sidstnævnte var den såkaldte PRV-motor, bygget i joint venture mellem Peugeot, Renault og Volvo. Derudover fandtes der en turbodieselmotor på 2,4 liter med 101 hk. Motorprogrammet blev senere udvidet med 16-ventilede og turbomotorer.

Fra 1987 og 1992 fandtes modellen også i specialudgaven 8.32 med V8-motor på 3,0 liter fra Ferrari med 215 hk, som dog blev neddroslet til 205 hk i 1989.

I 1989, da der kom et lovkrav om katalysator på benzinmotorer over 2.000 cm³, blev nogle af motorerne neddroslet.

Modellen gennemgik facelifts i 1988 og 1992, og blev afløst af Lancia Kappa i 1994.

  1. ^ a b c d Lancia Thema instruktionsbog, nr. 1603.06.345/2, marts 1989

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne