Langtidshukommelse

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Her ses en oversigt over de forskellige typer langtidshukommelse.
Langtidshukommelsen består af deklarativ og nondeklarativ viden.
Herunder opdeles deklarativ viden i semantisk- og episodisk hukommelse, og nondeklarativ viden opdeles i procedural, priming, klassisk betingning og nonassociativ læring.

Langtidshukommelsen er den del af hukommelsen, der lagrer minder.[1]

Uden langtidshukommelsen er det ikke muligt at erindre og forstå omverdenen, og i den forbindelse vil det blandt andet ikke være muligt at forstå, hvad andre mennesker siger, og forstå hvordan objekter bør anvendes. Eksempelvis vil man uden langtidshukommelsen ikke være i stand til at forstå, hvad tallerkener og bestik bruges til, og derfor vil man være fortabt i mange hverdagssituationer[1].

  1. ^ a b Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Kapitel 5. Langtidshukommelse. Samfundslitteratur

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne