Lausitzkulturen var en lokal bronzealdersgruppe, dateret til den yngre bronzealder, dvs 1300 f.Kr., opkaldt efter fundområdet i Lausitz Schlesien. Den regnes undertiden som en nordlig gren af urnemarkskulturen som under Vel Tène-perioden var udbredt i østlige Centraleuropa. Den fortsatte i den senere tidlige jernalder (1300–500 Skabelon:Sc) i det meste af det, der nu er Polen og dele af Tjekkiet, Slovakiet, det østlige Tyskland og det vestlige Ukraine. Den dækker perioderne Montelius III (tidlig lusatisk kultur) til V i det nordeuropæiske kronologiske skema.[1] Den har været forbundet med eller tæt forbundet med nordisk bronzealder.[2] Hallstatt påvirkninger kan også ses især i ornamenter (fibulae) , stifter) og våben.