Legoland Japan | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Minato-ku, Nagoya, Japan |
Koordinater | 35°03′02″N 136°50′36″Ø / 35.05056°N 136.84333°Ø |
Tema | Lego |
Ejer | Merlin Entertainments |
Indviet | 1. april 2017 |
Sæson | Året rundt |
Forlystelser | |
Antal | Over 40 |
Andet | |
Websted | https://www.legoland.jp |
Legoland Japan (レゴランド・ジャパン Regorando Japan) er en temapark i Nagoya, Japan. Parken åbnede 1. april 2017[1] som den første Legoland-temapark i Japan, den anden i Asien efter Legoland Malaysia Resort og den ottende på verdensplan.[2] Parken omfatter en række forlystelser samt et miniland med kendte steder så som Tokyo Station, Kiyomizu-templet i Kyoto og Nagoya-borgen.[3] Det forventes at parken vil få over to millioner besøgende om året.[4]
Planerne om at åbne et Legoland i Nagoya blev annonceret af Merlin Entertainments 30. juni 2014.[5] Anlægsarbejdet begyndte officielt 15. april 2015.[6] 27. marts 2017 blev der indsat et tog med Legoland-tema på Nagoya Rinkai Rapid Transit Aonami Line for at fejre åbningen af parken,[7] der fandt sted 1. april 2017.[1] Ved åbningen var billetpriserne på 6.900 yen for voksne og 5.300 yen for børn i alderen 3-12 år. Mange nyhedssider havde kommentarer til billetpriserne, der kan sammenlignes med Tokyo Disneyland, selvom Legoland Japan er betydeligt mindre.[8] Merlin Entertainments har planer om at etablere et Legoland Hotel og et Sea Life-akvarium ved siden af parken i 2018 for at gøre stedet til et ferieområde, hvilket forventes at vil koste 10 mia. yen.[8]