Leighlampe

En Leighlampe (på engelsk ofte forkortet L/L) var britisk udstyr til bekæmpelse af ubåde under 2. verdenskrig, blev især brugt i slaget om Atlanten.

Udstyret var en kraftig projektør på 22 millioner candela og en diameter på 610 mm, som var monteret på en del af RAF's patruljebombefly fra kystkommandoen og hjalp disse med at finde tyske ubåde om natten.

Søgelys blev med succes anvendt fra juni 1942 og fremefter til angreb på ubåde, som genopladede deres batterier på overfladen om natten. Indtil da havde de om natten kunnet gøre dette i relativ sikkerhed, men nu kunne et angribende fly lokalisere ubåden ved hjælp af sin luft-til-vand radar og først tænde søgelyset umiddelbart inden angrebet. Det gav ikke ubåden tilstrækkelig tid til at dykke, og bombeskytten havde klart udsyn til målet. Fremgangsmåden var så effektiv, at de tyske ubåde blev tvunget til at genoplade batterierne ved dagslys, hvor der var mulighed for at se et fly nærme sig.

Introduktionen af Leighlampen var medvirkende til, at de Allieredes tab af skibstonnage faldt stærkt i de følgende måneder, og at den tyske side tilsvarende blev udsat for et stigende antal sænkede ubåde.