Leo Sowerby (født 1. maj 1895 i Grand Rapids, Michigan, død 7. juli 1968 i Port Clinton, Ohio, USA) var en amerikansk komponist og organist. Sowerby flyttede til Chicago i 1909, hvor han senere studerede komposition hos Percy Grainger. I 1946 vandt han Pulitzerprisen for kantaten Canticle of the Sun. I 1962 grundlagde han College of Church Musicians ved Washington National Cathedral. Han har bl.a. komponeret orgelstykker, fem symfonier og to klaverkoncerter. Han komponerede i neoklassisk stil og var kirkeorganist og korleder ved St James Episcopal Cathedral i 35 år (1927 – 1962). Han har skrevet mere end 300 sange.