Letlands historie

På dette kort fra 814 er „Estland“ anført i den antikke betydning, men man kan også se Balternes område.
Baltiske stammer i det 12. århundrede

Det nuværende Letland historie starter med da landet blev befolket for højest 11.000 år siden efter afslutningen på sidste istid. I første omgang var det finsk-ugriske jæger- og samlerstammer, der slog sig ned.

Under den store folkevandring i 2. årtusind før Kristi fødsel indvandrede der baltiske stammer til dette område, og de fortrængte de finsk-ugriske stammer nordpå, i det omfang de ikke blev assimileret i det nye samfund. I antikke skrifter bliver disse indvandrede baltere betegnet som Aisti eller Aesti, og hele området betegnes "Estland". Endnu i det 9. århundrede benyttede den angelsaksiske rejsende Wulfstan dette ord i dets antikke betydning.

Balterne levede under lokale fyrster, men havde ingen fælles regering, hvilket var en politisk og militær svaghed, som svenske, kievske, polske og tyske kræfter udnyttede.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne