Lev Landau | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Дау |
Født | Лев Давидович Ландау 9. januar 1908 Baku, Aserbajdsjan |
Død | 1. april 1968 (60 år) Moskva, Rusland |
Dødsårsag | Tarmsygdom |
Gravsted | Novodevitjekirkegården |
Nationalitet | Sovjetisk |
Mor | Ljubov' Veniaminiva Garkavi-Landau |
Ægtefælle | Konkordija Terentʹevna Landau-Drobanceva |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Baku statsuniversitet (1922-1924), Fysiks og matematisk fakultet ved Skt. Petersborg Universitet (1924-1927), Baku Polyteknikum (1921-1922) |
Elev af | Niels Bohr |
Professorater | medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, professor |
Medlem af | Royal Society (fra 1960), Videnskabernes Selskab (fra 1951), Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1946), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1956), National Academy of Sciences (fra 1960) med flere |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, opfinder |
Fagområde | Teoretisk fysik |
Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet (1943-1947), Moskvas institut for fysik og teknologi (1937-1938), Kharkiv Universitet (1935-1937), A. F. Ioffes fysisk-tekniske institut (1931-1932), Institut for fysiske problemer (1939-1962), Kharkovskij institut for fysik og teknologi (1932-1935) |
Elever | Isaak Pomeranchuk, Aleksandr Akhijezer, Igor Dzjalosjinskij, Aleksej Aleksejevitj Abrikosov, Jurij Kagan med flere |
Kendte værker | Landau-Yang-læresætning, Landau–Lifshitz–Gilbert-ligning, Landau-teori, Course of Theoretical Physics, Darrieus–Landau-instabilitet med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1960), Leninordenen (1949, 1968), Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954), Stalinprisen (1946, 1949, 1953), Fritz London Memorial Prize (1960) med flere |
Nobelpris | Fysik 1962 |
Fængslet i | Lefortovo-fængsel, Lubjanka |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lev Davidovitj Landau (russisk: Лев Давидович Ландау, tr. Lev Davidovitj Landau; født 9. januar 1908, død 1. april 1968) var en af det 20. århundredes store fysikere. Han gjorde vigtige bidrag inden for en lang række felter, blandt andet superledning, superfluiditet, kvanteelektrodynamik, kernefysik og partikelfysik. Han skabte teorien om andenordens faseovergange. Mange fysiske fænomener er knyttet til hans navn, bl.a. Landau-poler, Landau-dæmpning, Landau-kvantisering og Landau-niveauer.
Sammen med Lifsjits skrev Landau en bogserie, som var ment til på konsistent vis at dække al teoretisk fysik. Denne er fortsat i udstrakt brug.
Han fik Nobelprisen i fysik i 1962.