Liberal-Demokratische Partei Deutschlands Liberal-Demokratische Partei Deutschlands | |
---|---|
Partiformand | Waldemar Koch (1945) Wilhelm Külz (1945–1948) Arthur Lieutenant (1948) Karl Hamann (1948–1952) Hermann Kastner (1949–1950) Hans Loch (1951–1960) Max Suhrbier (1960–1967) Manfred Gerlach (1967–1990) Rainer Ortleb (1990) |
Partisekretær | Günter Stempel (1948–1950) Herbert Täschner (1950–1954) Manfred Gerlach (1954–1967) |
Grundlagt | 5. juli 1945 |
Nedlagt | 11. august 1990 |
Partiavis | Der Morgen |
Hovedkontor | Østberlin, DDR |
Antal medlemmer | 106,000[1] |
Partifarve(r) | Sort, rød og gul |
Liberal-Demokratische Partei Deutschlands, forkortet LDP eller LDPD, var et blokparti i DDR. Partiet blev grundlagt i juni 1945 i den sovjetiske besættelseszone som et liberalt[2] politisk parti. Som de øvrige blokpartier var partiet sammen med Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) en del af Demokratischer Block (1945-50) og senere af Nationale Front (1950-89). Partiet var gennem årene tildelt mellem 45 og 60 pladser i DDR's parlament, Volkskammer, hvor partiet som blokparti understøttede DDR's ledende parti SED.
Under forandringerne i DDR der fulgte efter Murens fald, blev partiet reorganiseret og fusionerde kort efter med blokpartiet NDPD, for derefter at indgå i valgforbundet Bund Freier Demokraten til det frie valg til Volkskammer i 1990, for sluttelig at blive fusioneret med det vesttyske FDP.