Lille Skensved | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Køge Kommune, en lille del Solrød Kommune |
Sogn | Højelse Sogn |
Postnr. | 4623 Lille Skensved |
Demografi | |
Lille Skensved by | 1.652[1] (2024) |
Kommunen | 62.848[1] (2024) |
- Areal | 255,47 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.lilleskensved.dk |
Oversigtskort | |
Lille Skensved er en lille stationsby på jernbanelinjen Lille Syd på Østsjælland med 1.652 indbyggere (2024)[1] ca. syv kilometer nordvest for Køge i den nordlige udkant af Køge Kommune. Navrbjerg – den nordøstligste del af byen – ligger i Solrød Kommune.[2] Byen ligger i Højelse Sogn og hører til Region Sjælland.
Den altdominerende virksomhed i byen er CP Kelco – i folkemunde kendt som "Pektinfabrikken". Den fremstiller pektin af citrusskaller og tang fra egen produktion. Fabrikken er den største af sin slags i verden. Den er udflyttet fra Frederiksberg i 1947. Sydvest for Lille Skensved i retning mod Ejby ligger det privatejede Landbomuseet Lundekrog.[3]
Blandt kendte bysbørn kan nævnes den tidligere verdensmester i Hiphopmix DJ Noize – med det borgerlige navn Kim Sæther.