Serien hed på fransk oprindeligt "Valérian, agent spatio-temporel", men skiftede i 2007 navn til Valérian et Laureline efter seriens to hovedpersoner. Christin og Mézières var meget skuffede over de danske navne og klagede til den danske udgiver over, at de ikke var blevet taget med på råd. De mente ikke, navnet "Valentin" passede til Valérian, og de havde selv fundet på navnet Laureline, som dog sidenhen med inspiration fra serien er blevet et rigtigt navn.[1]
Carlsen udgav serien frem til 2007 og nr. 20. Da Carlsen blev opkøbt af Egmont, gik rettighederne til serien til det nyetablerede forlag Cobolt. Cobolt startede 2010 en genudgave af serien i indbundne bøger, Linda og Valentins samlede eventyr.
Med albummet Tordenkilen fra Hypsis (1985) havde forfatterne afrundet serien og var klar til at skilles. Serien er dog fortsat, men mange betragter de efterfølgende album som mindre betydningsfulde.[2][3][4][5][6] Serien afsluttes med albummet Tidsåbneren (2010) med "Slut for alvor" på den sidste side.
^Interview med Mézières i Fat Comics nr. 31, oktober 1989
^"Album-alderens mest populære science fiction-serie er ved at degenerere helt, måske fordi Mezieres & Christin er løbet helt tør for inspiration. Christins dialog snubler konstant over sine forsøg på at være præcis og fyldt med kloge pointer, og Mezieres tegninger virker grove, nærmest sjuskede. De smukke detaljer, der gjorde serien stemningsfuld, er blevet til unødigt og grimt tingel-tangel. Jakob Stegelmann; Berlingske Tidende 30. oktober 1991"
^"Nu er bind 16, Ultralummets Gidsler, på gaden med en tyndbenet historie, hvor hovedpersonernes rutine næsten skygger for de fantasifulde scenerier. Mest bekræfter den, at planen om at slutte serien efter bind 12s møde med Faderen, Sønnen og Helligånden – var en god idé. Søren Vinterberg, Politiken 24. januar 1998"
^"»Linda og Valentin« var engang en tegneserie med visioner, nyskabelser og eventyr. Fremragende album som »Velkommen til Alflolol« og »Herskerens Fugle« efterlod storslåede minder hos de fleste læsere – og havde ret stor indflydelse på tegneseriens udvikling i 70'erne. Men tiden er løbet fra d'herrer Christin, der skriver teksten, og Mézières, der tegner, og det ny album, »Ultralummets gidsler« er en sjusket og bleg afskygning af de velkendte historier..Og tegningerne er ganske enkelt sjuskede og uinspirerede..Hvis Christin og Mézières ikke har flere ideer, bør de lukke serien. Jakob Stegelmann, Berlingske Tidende 22. februar 1997"
^"Med album 13, Over ukendte grænser var historien reelt fortalt til ende. Paw Mathiasen og Inger Holst, Information 19. november 1999"