Lindisfaras eller Lindesfaras (oldengelsk Lindisfaran) var en angelsk stamme, der etablerede Kongeriget Lindsey i 500-tallet mellem dalene mellem floderne Humber og Witham, i den nordlige del af hvad der nu er Lincolnshire. De opretholdt deres uafhængighed igennem 600-tallet, men efter slaget ved Trent mellem kongerigerne Mercia og Northumbria forblev de under Mercias kontrol indtil vikingernes invasion i 800-tallet.[1][2] Ifølge D. P. Kirby svarer området Heathfeld Land i Yorkshire, der nævnes som en del af Lindisfaras' 7000 hides i Tribal Hidage, til Hatfield Chase.[3]
Lindisfarne i Northumbria er afledt af navnet ifølge en kilde, og skule betyde de "rejsende fra Lindseys ø",[4] hvilket indikerer at øen blev bosat med folk fra Lindsey eller tidligere indbyggere der rejste dertil.[5]
- ^ Beda, Ecclesiastical History, IV, 21, p. 240.
- ^ Simon Keynes, "Wulfhere", i: The Blackwell Encyclopaedia of Anglo-Saxon England, Michael Lapidge et al. (eds.), 2001.
- ^ D. P. Kirby, The Earliest English Kings; 2nd ed. London: Routledge, 2001
- ^ A. D. Mills, Oxford Dictionary of English Place-Names; 2nd ed. Oxford: OUP, 1997, p. 221
- ^ Ekwall, E., The Concise Oxford Dictionary of English Place-Names; 4th ed. Oxford: Clarendon Press, 1960, pp. 298-99 (earliest OE form quoted is "Lindisfarena ea" (island of the Lindsey people), i OE Bedea, ca. 890)