200S | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Kommune | Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Rødovre Kommune Hvidovre Kommune |
Fra | Buddinge Station |
Til | Avedøre Holme |
Oprettet | 2. juni 1991 |
Drift | |
Materiel | Scania CK280UB/Slupsk |
Linjetype | S-bus |
Trafikselskab | Movia |
Entreprenør | Arriva |
Garage | Gladsaxe |
Link til køreplan | Din Offentlige Transport |
Linje 200S er en buslinje i København mellem Buddinge st. og Avedøre Holme. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg i Gladsaxe. I 2023 havde den ca. 3 mio. passagerer. Linjen kører på tværs gennem blandt andet Gladsaxe, Husum, Rødovre, Hvidovre og Friheden. Strækningen mellem Friheden st. og Avedøre Holme betjenes kun i dagtimerne mandag-fredag.
Linjen blev oprettet mellem Lyngby st. og Friheden st. 2. juni 1991, hvor den erstattede linje 174E. Fra 1993 til 1995 var den forlænget fra Lyngby st. til Klampenborg st. i myldretiden. I 2010 blev den forlænget fra Friheden st. til den østlige del af Avedøre Holme, fra 2015 dog den vestlige del i stedet. I den modsatte ende blev den afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. i 2017.