350S | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Kommune | Ballerup Kommune Herlev Kommune Københavns Kommune |
Fra | Ballerup Station |
Til | Nørreport Station |
Oprettet | 24. september 1995 |
Drift | |
Materiel | Iveco Crossway LE Mercedes-Benz O530LE MÜ |
Linjetype | S-bus |
Trafikselskab | Movia |
Entreprenør | Anchersen |
Garage | Jernholmen |
Link til køreplan | Din Offentlige Transport |
Linje 350S er en buslinje i København, der kører mellem Ballerup st. og Nørreport st. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Anchersen, der driver linjen fra sit garageanlæg på Jernholmen på Avedøre Holme. Den betjener blandt andet Herlev, Brønshøj, Nørrebro og Indre By. I 2023 havde den 2,8 mio. passagerer.
Linje 350S blev oprettet mellem Ballerup st. og Dragør Færgehavn 24. september 1995. I 1998 omlagdes den via den nye Tårnby st. og til Dragør Stationsplads. Derudover har der været nogle lokale omlægninger i forbindelse med metrobyggeri i 1996-2002 og renovering af Nørreport st. i 2011-2014. I forbindelse med åbningen af metrostrækningen Cityringen i 2019 blev linjen indskrænket til kun at køre mellem Ballerup st. og Nørreport st.