Linse Kessler | |
---|---|
Kessler poserer foran Bog & Idé i Kolding Storcenter den 13. december 2013. Billedet er taget under hendes promotiontur for hendes kalender, hvor overskuddet går til dyr i nød. | |
Personlig information | |
Fulde navn | Lenina Coleman |
Andre navn(e) | Linse, Nogge og Lange |
Født | Lenina Christiansen 31. marts 1966 (58 år) København |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Islands Brygge |
Forældre | Ole Christiansen Ann Patricia Christiansen |
Søskende | Mikkel Kessler (bror) |
Børn | Stephanie Christiansen (født i 1990) |
Beskæftigelse | TV-personlighed, model, skuespiller, forretningskvinde |
Aktive år | 1999- |
Information med symbolet ![]() |
Lenina Coleman (døbt Lenina Christiansen) bedre kendt som Linse Kessler (født 31. marts 1966 i København) er en dansk tv-personlighed, model, skuespiller og forretningskvinde. Hun var fra 2008 til 2013 indehaver af stripklubben Copenhagen Redlight i Nyhavn. Kessler er bl.a. kendt for at have "Skandinaviens største barm"[1] og for at være storesøsteren til den tidligere professionelle bokser Mikkel Kessler.
Hun har medvirket i et hav af reality-programmer, ofte sammen med reality-kollegaen Gustav Salinas. Hun er mest kendt for sin medvirken på TV3 hvor hun har hovedrollen i sin serie Familien fra Bryggen. Programmet er et af TV3's mest sete – med et gennemsnitligt seertal på 200.000. Hun er desuden en kendt skikkelse på de sociale medier – på hendes Facebook-side har hun over 400.000 følgere og Instagram over 500.000.