Back Списък на римските републикански консули 509 пр.н.е. - 30 пр.н.е. Bulgarian Llista de cònsols romans de la República Catalan Anexo:Cónsules de la República romana Spanish Zerrenda:Erromako kontsulak Basque Luettelo Rooman tasavallan konsuleista Finnish Liste des consuls de la République romaine French Cónsules romanos na República Galician Popis konzula Rimske Republike Croatian Consoli repubblicani romani Italian 共和政ローマ執政官一覧 Japanese
| Politik i Antikkens Rom |
|---|
 |
| Perioder |
|
| Folkeforsamlinger |
| Almindelige magistrater |
| Særlige magistrater |
| Politiske institutioner |
| Forfatning |
| Romerret |
| Senatus consultum ultimum |
| Titler og hæder |
|
Del af historieportalen |
Denne liste over konsuler i den Romerske Republik tager sit udgangspunkt i året for oprettelsen af den Romerske Republik i 509 f.Kr., da den sidste romerske konge, Lucius Tarquinius Superbus, blev myrdet. Listen forsætter frem til den Romerske Republiks fald omkring 27. f.Kr., hvor Octavian blev udråbt Augustus.
Fra republikkens etablering til Augustus' tid var konsulerne de øverste magistrater i den romerske stat. Traditionelt blev der udnævnt to konsuler for et år ad gangen, så den udøvende magt i staten ikke var placeret hos én enkelt person, som det havde været under det romerske kongerige.[1][2] Hvis en konsul døde i løbet af sit embedsår, blev der valgt en anden til at erstatte vedkommende. Selvom hans imperium var det samme som hans forgængers, blev han kaldt "konsul suffectus" for at adskille ham fra den "konsul ordinarius", som han erstattede.[1][2] Til trods for at republikken faldt og blev erstattet med Kejserriget, blev konsul-embedet fastholdt, selvom embedet kun i Kejsertiden var en symbolsk ærestitel.
Listen bygger på forskellige kilder. Medmindre andet er angivet, er konsulernes navne og datoer mellem 509 og 31 f.Kr. dog hentet fra Thomas Broughton's Magistrates of the Roman Republic.[3][4] Årsagen til der i nogle år er angivet mere end to konsuler kan være forskellige, herunder eksempelvis dødsfald blandt én af konsulerne. Navnesammenfald på listen kan dels forklares af, at nogle personer har holdt konsul-embedet i flere år, selvom den mest dominerende årsagsforklaring skal findes i romerske navneskik: det var normalt, at eksempelvis en romersk søn hed det præcis det samme som faderen. Det er angivet på listen (med rommertal), hvis en person tidligere har besiddet konsul-embedet.
- ^ a b Peck 1898, Consules
- ^ a b Smith 1859, Consul
- ^ Broughton 1951.
- ^ Broughton 1952.