Republikken Litauen (litauisk: Lîetûvôs Rêspûblîkâ, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande. Landet ligger ved Østersøens sydøstlige bred og grænser til Letland i nord, Hviderusland i øst og sydøst og Polen og den russiske eksklave Kaliningrad oblast mod sydvest. På den anden side af Østersøen ligger Sverige og Danmark. Landet har en befolkning på 2.860.002(2023) indbyggere, og dets hovedstad og største by er Vilnius. Landareal: 62.680 km². For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine#Eksterne henvisninger.
I 1300-tallet var Litauen det største land i Europa, og dagens Hviderusland, Ukraine, dele af Polen og Rusland var underlagt Storfyrstendømmet Litauen. Med Lublinunionen fra 1569 skabte Polen og Litauen en ny stat: Den polsk-litauiske realunion. Realunionen varede i over to hundrede år, indtil nabolandene systematisk afviklede den fra 1772 til 1795. Ved delingen af realunionen overtog Det Russiske Kejserrige størstedelen af det litauiske territorium.
Efter 1. verdenskrig blev Litauens uafhængighedserklæring underskrevet den 16. februar 1918, og landet blev på ny en suveræn stat. I 1940 blev Litauen besat af Sovjetunionen og derefter af Nazityskland. Da 2. verdenskrig nærmede sig sin afslutning i 1944, trak tyskerne sig tilbage, og Sovjetunionen besatte Litauen igen. Den 11. marts 1990 blev Litauen den første sovjetrepublik, som erklærede sin uafhængighed.
Inden finanskrisen 2007-10 havde Litauen en af de hurtigst voksende økonomier i EU. Litauen er medlem af NATO, Europarådet og EU. Litauen blev fuldgyldigt medlem af Schengen-samarbejdet den 21. december 2007. I 2009 var Vilnius europæisk kulturhovedstad, og samme år fejrede Litauen tusindåret for sit navn.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Britannica
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet stat.ee-nationality
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet imf2
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet HDI